Hvis de to foreninger er medlemmer af samme hovedorganisation, må de gerne låne våben ud til hinanden, hvis den ene forening mangler ekstra våben fx til en pr-skydning - ordningen er kun midlertidig og kan ikke anvendes ved køb/salg.

Foreningen låner våbnet af skytten, og derefter låner foreningen våbnet ud til en anden forening, og denne forening kan låne våbnet ud til et medlem.

SKV anbefaler, at der laves et stykke papir på udlånet, og at begge foreningsformænd underskriver papiret og lægger et eksemplar af skrivelsen sammen med våbenlisten, så man til enhver tid kan dokumentere, hvorfor der mangler et våben, eller hvorfor der er et våben i overskud.

Der gælder i øvrigt samme regler for transport som i ovenstående spørgsmål.