Medlemmer, der ikke benytter eget våben, og som er fyldt 15 år skal godkendes, for lovligt efter den 1. juli 2018 at få overladt et våben, som tilhører foreningen eller et medlem af foreningen.

Regeringens bandepakke har således fået betydning for alle skytteforeninger - fordi medlemmer, der ikke benytter eget våben og som er fyldt 15 år skal godkendes af politiet på en SKV6, for lovligt at få overladt et våben, som tilhører den pågældende forening eller et medlem af foreningen. Det at være medlem af en skytteforening kræver ikke godkendelse, hvis pågældende ikke ønsker at få overladt våben.

Hvornår skal jeg søge om en SKV6-godkendelse?

  • Hvis du er medlem af skytteforeningen, og er fyldt 15 år
  • Hvis du har jagttegn og/eller våbentilladelse
  • Hvis du er SKV1-godkendt igennem en anden forening
  • Hvis du er SKV2-godkendt igennem en anden forening
  • Hvis du er SKV3-godkendt igennem en anden forening
  • Hvis du er SKV6-godkendt igennem en anden forening

Hvornår skal jeg ikke søge om en SKV6-godkendelse?

  • Hvis du ikke er medlem, men ønsker at prøve skyde i foreningen
  • Hvis du er medlem, men ikke ønsker at få overladt et våben
  • Hvis du er SKV1-godkendt i foreningen
  • Hvis du er SKV2-godkendt i foreningen
  • Hvis du er SKV3-godkendt i foreninger

Du kan læse mere om SKV6 her.